Fortsæt til indhold

20 år med Idræt Om Dagen

Idræt Om Dagen i Oksbøl kunne i tirsdags fejre 20 års fødselsdag. Det blev fejret i Blåvandshuk Idrætscenter hvor Idræt Om Dagen har haft deres base i samtlige år

Arkiv
Arkiv

Godt 100 personer mødte op på den store dag, hvor der var indbudt til 20 år fødselsdag - ganske gratis både indgang, kaffe og rundstykker.
Dagen startede med fælles opvarmning i hal 2, som blev ledet at Synnøve Bøtker. Der blev gået til den med både løb, hop og gymnastiske øvelser.
Der var enkelte som ikke var med til opvarmningen. De laver i stedet for opvarmning ved at spille en gang bob.
Efter opvarmningen spilles bob, badminton, ringo, bordtennis og motionsgymnastik. Derudover kan man benytte det flotte nye Blåvandshuk Idrætscenter / fitness center hvor Idræt Om Dagen har hjælpere, hvis der er noget, deltagerne er i tvivl om.
Den sidste time er der mulighed for at komme i svømmehallen og deltage i vandgymnastik, eller man kan bare svømme frem og tilbage, hvis det er det, man gerne vil. Bagefter er der mulighed for at komme i spa, helsekabine, eller sauna med sauna –gus.
Deltagerne er også elever fra produktionsskoler fra Varde og Henne. Ca. 30 elever under ledelse af tre medarbejdere, som følger dem. Udover idræt er der også tid til hygge i cafeen. Her gives der information om, hvad der fremover sker i Idræt Om Dagen. Det sker, mens der drikkes kaffe/te og spises rundstykker og synges fællessang.
Idræt om dagen Oksbøl har i dag en bestyrelse som består at 5 personer: formand Inge Junghans, sekretær Calle Tøtrup, kasserer Inger Marie Justesen, Asta Christensen og Tove Pedersen.