Fortsæt til indhold

Voldtaget af lokal instruktør

25-årig mand fra en roskilde-forening skulle have seksuelt misbrugt mindreårige drenge

Arkiv
Arkiv

Anklager om ting som anal voldtægt og ufrivillig oralsex dukker op i en sag mod en 25-årig roskilde-mand.
Manden skulle have misbrugt sin stilling i en lokal forening til at sætte sig i situationer, hvor han kunne misbruge og forgribe sig på foreningens unge medlemmer.
I anklageskriftet mod den 25-årige er det især et overgreb på en 15-årig dreng, der fylder.
På en adresse i Lejre skulle den anklagede 30. maj i år have brugt vold og trusler til at gennemtvinge blandt andet analt samleje med drengen.
Desuden skulle den 25-årige også have tvunget sig til at sutte på drengens penis.
Voldtægten og de tilhørende overgreb foregik angiveligt i en tidsperiode, der strakte sig fra om aftenen 29. maj til tidligt om morgenen 30. maj.

To andre overgreb

Udover sagen med den 15-årige skal den 25-årige også stå til ansvar for anklager om, at han skulle have forgrebet sig på to andre drenge, der var henholdsvis 12 og 14 år.
Sagen om den 12-årige foregik tilsyneladende helt tilbage i 2005.
Her skulle den tiltalte angiveligt have taget tøjet af drengen og berørt hans penis, indtil drengen gjorde modstand.
Episoden med den 14-årige stammer fra 2013.
Her skulle den 25-årige have berørt drengens penis både under og over dennes påklædning.
Igen standsede berøringen dog, ifølge rettens dokumenter om sagen, da den 14-årige satte sig til modværge overfor den anklagede.
Sagen mod den 25-årige skal nu for en dommer ved Retten i Roskilde.
Over 20. og 21. oktober skal det afgøres, hvilke konsekvenser anklagerne får for den 25-årige.
hw