Fortsæt til indhold

Nu skal det være for Simone

30-årige Simone Nørlund Christensen åbner nu frisør salon i Søndergade i Varde

Arkiv
Kim Schou

Det er en drøm der er gået i opfyldelse for den 30-årige frisørpige fra Varde.
Med en fortid hos Afrodite og Arthur Hair and Makeup har hun det seneste års tid været ansat hos A House of Hair i Storegade.
"Jeg har altid gerne ville være selvstændig og sidste år fandt vi drømmehuset i Søndergade i Varde," fortæller Simone Nørlund Christensen.
Her bor hun nu med sin mand, Svend, som til daglig er smed i Esbjerg samt to små sønner.
Det var vigtigt at vi kunne finde et hus hvor der var mulighed for at lave sin egen frisørsalon og det har vi gjort nu," tilføjer hun.

Scooter-stol

Lørdag den 1. november er der reception og mandag den 3. november åbner hun salonen Hair by Nørlund.
Min mand har lavet salonen og jeg glæder mig til at byde kunder velkommen," fortæller Simone som tilbyder alle former for klipning, farvning og permanent.
"Til små børn har jeg købt en speciel stol, udformet som en scooter, så det skal nok blive sjovt," griner hun.
Mit ønske for fremtiden er en god solid kundekreds og hvem ved. Måske der på sigt bliver mulighed for at ansætte en elev. Det skylder vi frisørfaget," slutter Simone Christensen.
Receptionen bliver den 1. november fra kl. 10.00-15.00. Og salonen åbner den 3. november.