Fortsæt til indhold

Fredericias borgere gav næsten 120.000 kroner til Røde Kors

Arkiv
Arkiv

119.468 kroner samlede 132 indsamlere ind, da de besøgte de fleste af Fredericia Kommunes husstande.
Indsamlingsleder, Dagny Hjeresen, er meget tilfreds med resultatet, der er bedre en sidste års resultat. Hun oplyser, at der udover de knap 120.000 kroner skal lægges et ukendt beløb, der er givet via mobilpay.
I 2013 blev der i Fredericia indsamlet cirka 92.800 kroner af 98 indsamlerede.
Formanden for Røde Kors i Fredericia, Bo A. Lundgreen, er også tilfreds med dette års resultat.
”Det er fantastisk at opleve den opbakning vi har oplevet i år. Fredericias borgere har klart vist, at de tager på sig at hjælpe de mange medmennesker, der lider nød og afsavn bl.a. på grund af krige, naturkatastrofer og dødelige epidemier,” siger Bo A. Lundgreen.
Man kan dog stadig give sin støtte via Røde Kors hjemmeside www. rodekors.dk eller man kan støtte med 100 kroner ved at SMS'e rk100 til 1231.