Nyt værksted i Vester Sottrup
Kim Jacobsen har åbnet KS Biler i Vester Sottrup
Kim Jacobsen har netop åbnet autoværkstedet KS Biler på Solvangen i Vester Sottrup.
"Der har ikke været værksted i Vester Sottrup i flere år, og jeg ved, at der er mange lokale, der er glade for, at jeg er åbnet," fortæller Kim Jacobsen, der selv bor i landsbyen.
Der har da også allerede været en del kunder i butikken, ligesom der er solgt flere biler.
"Jeg investeret i helt nyt udstyr, som f.eks. testudstyr til fejlfinding, så jeg kan også kan lave helt nye biler," siger Kim Jacobsen.
Han har været uddannet mekaniker i 20 år, og han har i alt 30 års erfaring i bilbranchen. Han har tidligere været bl.a. selvstændig mekaniker på Fyn og arbejdet for værksteder i Sønderborg.
Udover service og reparationer af personbiler og mindre varerbiler tilbyder KS Biler også salg, køb og bytte af biler, ligesom biler tages i kommission.
"Jeg har valgt, at holde udgifterne nede for at kunne tilbyde en lav timepris og samtidigt holde en høj kvalitet."