Computere stjålet fra fire forskellige biler
Af Anne Andersen
"Vi kan endnu engang kun opfordre til, at man ikke lader sine værdier stå frit fremme i sin bil, når man forlader den. Det er fristende for svage sjæle", siger Henrik Dam fra Lokalpolitiet i Kolding efter der onsdag var indbrud i fire biler ved Kolding Storcenter.
Mellem klokken 17.00 og 19.00 blev en indbrudstyv således fire computere rigere, da han ved fire forskellige biler smadrede en siderude og snuppede en computertaske fra hver bil.