Fortsæt til indhold

Nej til narkohunde i folkeskolerne

Arkiv
Arkiv

Christian Haugk (S), Fmd. for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Byråd
Vranderupvej 45,
6000 Kolding


Dansk Folkeparti vil have narkohunde til at patruljere på Koldings folkeskoler. Karina Adsbøl (DF) mener, at hashmisbruget er stigende i skolerne. ”Det har hun hørt fra nogen”. Det er ikke umiddelbart forvaltningens, lærerforeningens eller skolernes oplevelse.
Lad mig slå helt fast: Hash og anden narko er dumt og ødelæggende - og alt misbrug skal tages alvorligt. Men at sende narkohunde ind på skolerne er et populistisk stunt. Politiet ønsker i øvrigt ikke disse massive opbud - de ved godt, at det ikke hjælper, men i stedet skaber frygt og uro.
Et fortsat stærkt SSP arbejde, information og et tæt samarbejde med forældrene er vejen frem. Det er skræmmekampagner og populisme ikke.