Fortsæt til indhold

Bosanova i Sønderborg Jazzclub

Arkiv
Arkiv

Steen Rasmussen Quarteto gæster søndag den 26. oktober kl. 15.00 Sønderborg Jazzclub på Sønderborghus.
Kvartetten blev dannet i 2007 og har udgivet tre album. Det seneste udkom sidste år under titlen Steen Rasmussen Quarteto em Säo Paulo og sendte kvartetten ud på en 14 dages turné i Danmark og Spanien.
I Spanien havde kvartetten gæsteoptræden af den højt respekterede brasilianske sanger, komponist og guitarist Leo Minax. Koncerterne blev så stor en succes, at Steen Rasmussen Quinteto nu har inviteret bossanovamusikeren Minax til medvirke ved koncerten i Sønderborg Jazzclub.
Med sin moderne lyd, sofistikerede kompositioner og en karakteristisk klang i stemmen blander Leo Minax påvirkninger fra sit hjemland Brasilien med elementer fra europæisk og amerikansk jazz, rock og popmusik. Og tilsat Steen Rasmussens mere nordiske lydunivers, bliver de seks musikeres udtryk en sjælden musikalsk oplevelse.
Repertoiret vil være et mix af Leo Minax og Steen Rasmussens egne kompositioner i samspil med klassiske brasilianske bossanovaer.