Videokameraer stjålet på gymnasium
Jeppe Rafn
Rosborg Gymnasium i Vejle har fået stjålet seks ældre videokameraer.
Det er sket under et indbrud, hvor man er kommet ind igennem et vindue til et kontor.
Kontoret er videoovervåget, og billederne viser, at der har været tre personer om indbruddet.
Vejle Lokalpoliti oplyser, at man endnu ikke har set overvågningsbillederne.