Fortsæt til indhold

Lejlighed var fyldt med tyvekoster

Arkiv
Lars Saugbjerg

112 En 33-årig mand, der bor i Fredericia midtby, skal finde sig et andet arbejde. Efter længere tids efterforskning rykkede politiet i går ind i mandens lejlighed.
"Han arbejdede som chauffør i et pakkefirma. Men mange af de ting, som folk købte på nettet, kom aldrig ud til kunderne. Manden stjal tingene. Sko, tøj, blade, elektronik - ja, alt mellem himmel og jord. Lejligheden var fyldt med tyvekoster. Vi fyldte godt tre trailere," fortæller Mogens Damgaard, Lokalpolitiet i Fredericia.
Den 33-årig bliver ikke fremstillet for en dommer, da han afgav fuld tilståelse.