Fælles sang og spisning på Landbohjemmet
Mandag den 27. oktober skal der hygges igennem på vedsted Lanbohjem
Vedsted Landbohjem og foreningen Kultur i Landsbyen byder på Dansk bøf og Dansk sang mandag den 27. oktober klokken 18.00
Vedsted Landbohjem inviterer hver måned til fællesspisning, og denne gang kombineres fællesspisningen med fællessang. Traditionen tro er maden er lagt i hænderne på bl.a Connie og Åge Hansen fra Vedsted Landbohjem og lige så meget traditionen tro er musikken er lagt i hænderne Den norsk/danske duo Ørslev og Farstad, Det er nu tredie gang duoen Ørslev og Farstad besøger Vedsted Landbohjem. Et gensyn som duoen glæder sig til. Bag duoen Ørslev og Farstad gemmer sig trompetisten Anders Farstad og pianisten Allan Ørslev. Duoen har på forhånd valgt nogle sange fra højskolesangbogen, som de gerne vil spille, men der bliver også rigeligt plads til sange som publikum vælger. Begge musikere kan spille »på øret«, det vil sige uden noder, og det betyder, at koncerterne er forskellige fra gang til gang.Tilmelding til sang og spisning kan ske direkte til Vedsted Landbohjem.