Stadig flere turister i Aabenraa
turister Overnatningstallene fra august viser, at den positive turismeudvikling fra juli er fortsat. Samlet set er overnatningerne i Aabenraa gået frem 11,5% i forhold til sidste år. Langt den største del af stigningen kommer fra de danske turister, men også de tyske overnatningstal er steget med knap 9,4%. ”En af årsagerne til, at det er gået godt for den danske turisme og ikke mindst for Aabenraa, er uden tvivl at tyskerne først har holdt deres hovedferier i slutningen af juli og hele august. Det har gjort at kapaciteten har kunnet udnyttes langt bedre, end at hvis danskerne og tyskerne holder ferie på samme tidspunkt”, udtaler Turistchef Michael Hansen – Visitaabenraa. ”Der er heller ingen tvivl om at den stærke markedsføring af ”1864” har været med til at sætte fokus på Sønderjylland som et spændende ferieområde. Jeg er også sikker på, at der med DR’s dramaserie 1864, skabes en fornyet interesse for at komme til Sønderjylland i 2015, hvor de besøgende skal ned og ”genfinde” de historiske steder”, slutter Michael Hansen.