Mads cykler rundt med iværksættervogn
Hvordan kan en iværksætter skaffe kapital til at betale for materialer til en prototype? Han kan udvikle et forretningskoncept og få sponsorer med på idéen.
Det er netop hvad Mads Johansen, iværksætteren bag Danmarks første foldbare cykel campingvogn, har arbejdet på. iFabrikken har hjulpet Mads med at udvikle konceptet bag ”Iværksættervognen” der i de kommende uger og måneder kommer til at køre rundt i Aabenraa og Sønderborg kommune.
Iværksættervognens formål er at oplyse potentielle iværksættere om de muligheder der foreligger som iværksætter, og selvfølgelig inspirere andre til at tage springet.
Derfor cykler Mads Johansen selv rundt med iværksættervognen, så hvis man er interesseret i at se nærmere på hans cykel-camper eller vil have en snak om iværksætteri, så kan man møde og Iværksættervognen på torvet ved Borgen i Sønderborg fredag den 24. oktober kl. 12-17, ved Kvickly i Nordborg fredag den 31. oktober kl. 12-16 samt på Torvet i Gråsten lørdag den 1. november kl. 10-14.
Iværksættervognen er sponsoreret af Erhvervenes Hus i Aabenraa, Sønderjyllands Investeringsfond, Judica advokaterne, EY og iFabrikken.