Fortsæt til indhold

Cykelglade i alle aldre træder i pedalerne

Cykelklubben HS6100 holder åbent hus i klubben for alle mountainbike interesserede den 1. november

Arkiv
Arkiv

Cykelklubben HS6100 holder åbent hus i klubben for alle mountainbike interesserede den 1. november. Der er start fra Hertug Hans Pladsen, kl. 10.00 Det er bredden der satses på, og der er plads til alle uanset køn og alder. Desuden forkæles eliten i klubben, da man har lavet aftale med en af Danmarks absolut bedste crossryttere i Danmark, den tredobbelte Danmarksmester Kenneth Hansen, som skal varetage træningen af klubbens bedste.
Ved ialt tre åbent hus dage vil der være fokus på motions- damer og herrer samt børn og unge. Der er plads til alle i HS6100, og de fremmødte vil blive inddelt i hold, alt efter niveau, og få tildelt en træner/kaptajn. Ved det sidste åbent husarrangement den 1.11 forsøger klubben at lave en aftale med en af Danmarks bedste Mountainbikere på kvindesiden, Mette Marie Kronborg.
"Vi håber virkelig at vi får denne aftale på plads, så pigerne kan blive lidt forkælet," udtaler Bent Skov.
Interesserede kan melde sig til åbent hus dagene hos Jesper Hvalsøe på 20801005, hvor man samtidig kan reservere en MTB Cykel, hvis der er behov for dette. Bliver man fanget af MTB-sporten kan man melde sig ind i klubben og få hele næste års kontingent gratis med.