To mænd og en kvinde kørte på hash og sprut
Politiet har rutinemæssigt stoppet to bilister med for mange promiller i blodet, og en der mente han kunne køre bil, efter at have røget hash. Det mente politiet ikke.
Lidt før halv elleve torsdag aften stoppede politiet en bilist på Valløsgade i Vejle, her var det en 22-årig mand fra Tørring der førte bilen. Det viste sig, at han var påvirket af at have røget hash, så politiet fik sat en stopper for hans videre færd som bilist denne aften.
Den første spritbilist blev stoppet var på Enghavevej i Vejle i nat klokken 02. Her var det en 27-årig kvinde fra Vejle, der ikke fik lov til at køre hjem.
Lidt senere på natten stoppede politiet rutinemæssigt en 69-årig mand på Majsvænget i Egtved. Han kommer fra Ansager, så han var et pænt stykke hjemmefra, men han havde også glemt, at man ikke må køre bil, når man har drukket alkohol.