Fortsæt til indhold

Hvad laver han dog, borgmesteren??

Kulturhuset i Give har fået et navn og byggeriet er nu sat i gang

Arkiv
Jørgen Flindt

En noget speciel hjelm på en borgmester og et 'første spadestik' med et stort bor var ingredienserne, da Vejle Kommune og foreningen 'Give i Live' stod bag et arrangement, hvor man officielt fik skudt byggeriet det kommende kulturhus i Give i gang.
Kulturhuset, der bliver en ombygning af det gamle rådhus, fik også sit navn afsløret, og huset skal fremover hedde Huset.
Det var borgemster Arne Sigtenbjerggaard, der med en lille hammer slog den første flig af den del af bygningen, som skal rives ned. Og det skete iført en noget speciel hjelm og briller. Bagefter rev han endnu mere ned ved hjælp af maskinkraft.
Og dermed er Huset undervejs. Planen er, at den skal stå klar til næste efterår og blandt andet huse bibliotek og have en sal med plads til 150 personer.

Foto: Jørgen Flindt