Fortsæt til indhold

Romansnak på bibliotekerne

"Gamle kendinge" og nye interessered er velkomne

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro byder efteråret på romansnak, hvor fire bibliotekarer præsenterer deres yndlingslæsning fra årets nye bøger. Det foregår på kommunens fire biblioteker i Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.
Det er et velkendt hold fra tidligere år, der inviterer til romansnak, nemlig de fire bibliotekarer Lene Henriksen, Mette Groth, Sofie Fredborg og Marianne Majgaard Jensen.

Aftenerne byder på inspiration for enhver smag: Lige fra nye, danske forfattere, over krimier, biografier, klassikere – og et par hyggeromaner til sofa-hjørnet. Biblioteket byder på en kop kaffe med lidt mundgodt, og glæder sig til en hyggelig aften med mange af bibliotekernes gode stamkunder og nye interesserede.
Romansnak på de fire biblioteker foregår på følgende datoer:

Christiansfeld Bibliotek: Torsdag den 30. oktober
Lunderskov Bibliotek: Tirsdag den 4. november
Kolding Bibliotek: Torsdag den 6. november
Vamdrup Bibliotek: Torsdag den 13. november
- alle fire steder kl. 19-ca. 21

Det er gratis at være med, men man skal bestille eller hente billet på www.koldingbib.dk, på tlf. 79 79 11 00 eller på et af de fire biblioteker.