Et levn fra købmændenes Roskilde

I flere hundrede år var en række store købmandsgårde rygraden i Roskildes økonomi, og disse familier satte deres præg på hele byen, som det også fremgik, da familielegatet Borch og Brønniche blev endeligt ophævet ved en reception på Roskilde Museum.
Her talte borgmester Joy Mogensen, mens den lokalhistoriske fortæller Lotte Fang, der selv stammer fra en af familierne i den gamle Bryggergård, prøvede at sætte deres betydning ind i en historisk sammenhæng.
Roskilde var inde i en lang depression efter reformationen, hvis økonomiske betydning bestod i, at kongen tog al jorden fra den katolske kirke, som havde skabt den velstående domkirkeby med 5.000 indbyggere. Da indtægterne forsvandt, skrumpede byen, og det blev endnu værre under svenskernes besættelse og hærgen før og efter Roskilde-freden omkring 1660.
Først med jernbanen fra København i 1847 begyndte det for alvorl at gå fremad igen for Roskilde, men i mellemtiden havde en række af de store købmandsgårde fået byen til at overleve. De stod for vare-udvekslingen mellem bondegårdene i hele området til både ind- og udland.

Et helt samfund.

De store købmandsgården var et helt lille samfund med mange forskellige aktiviteter og ansatte. Anders Borch, der var gift med Ane Brønniche, havde den største af dem alle og lå på hovedgaden, lige overfor Hotel Prindsen.
Her var både bolig for købmandsfamilien og hele 28 ansatte. Desuden rummede komplekset med baggårde ned til Læderstræde brændevinsbrænderiet, studestalden, kostalden, vognport og lade. En kæmpestor have, en tømmerplads, og et kornmagasin.
Anders Borch mistede sin kone i 1878 og afviklede derefter den store virksomhed, men han var fortsat en holden mand med ry for at 'eje det halve Roskilde'.
Hans formue var i datidens valuta på 258.000 kroner, hvilket bankfolk mener vil svare til 35 millioner i dag.
I 1889 blev bygningerne solgt og indbragte i alt 200.000 kr. Hovedparten af dette beløb, nemlig 130.000 kroner, blev ifølge bestemmelserne i det afdøde købmandspars testamente til Borch-Brønniche famlielegater, og disse 17 millioner i nutidskroner skulle bruges til værdigt trængende. De gik blandt andet til ”hæderlige og efter deres kår og tidligere livsstillinger trængende ugifte piger”, hvilket har hjulpet mange kvinder gennem en ellers vanskelig tilværelse, hvor det at være ugift og enlig gav lav status og få midler.
Men nu er tiden så at sige løbet fra legaterne, som derfor nedlægges, fastslog Lotte Fang i sit indlæg.

Meget at takke for

Borgmester Joy Mogensen sagde:
- Disse to købmandsslægter har haft kæmpe betydning for Roskilde som købstad. De var helt afgørende for byens handelsliv, og at de meget generøst valgt at støtte unge kvinder med en stor del af formuen fik stor opmærksomhed og respekt.
- Dengang fandtes jo ingen sociale sikkerhedsnet, så var en ung ugift kvinde for eksempel blevet gravid, var hun ilde stedt. Så der er mange gennem årene, som har haft meget at takke disse to familier for.
Slægten Brønniche var også repræsenteret af Lars Phister, som var der med sine tre børn:
- Jeg tror, at legatet har haft betydning for, at de store købmandsslægter blev og bliver husket. Deres penge har kunnet vare nogle hundrede år, og der blev givet store vigtige summer dengang.
- Nu nedlægger vi det, fordi tiden er løbet fra det, men det er selvfølgelig lidt nostalgisk efter så mange år.