Bal hos Køges Spillemandsforening
MUSIKAFTEN: Fredag den 31. oktober kl. 19.30 holder Køge Spillemandsforening dansecafé på Teaterbygningen i Køge.
Køge Spillemandsforening vil selv stå for hele denne aften og præsentere nogle af sine mange forskellige musikgrupper.
Programmet spænder fra det store Fælleorkester til mange mindre grupper. Nogle har eksisteret i årevis, andre knap så længe, og enkelte grupper er dannet til lejligheden. Der bliver musik for enhver smag, musik at lytte til, og musik at danse til.
Fællesorkestret er kendt af de fleste. Det er dem der plejer at åbne ballet til Dansecafé aftener. Der bliver desuden mulighed for at høre Annette og Uffe, Familieorkestret, Gunvors Gruppe, Køge Cajun Special og UdTilBens.
Det bliver også til et festligt gensyn med Køge Gårdsangerne, der jo altid kan sætte humør på en aften. Desuden vil der i pauserne blive underholdning med sang og fortælling.
Der er lagt op til en meget festlig og hyggelig aften på Teaterbygningen.
Medlemmer af Køge Spillemandsforening kommer gratis ind, andre betaler en beskeden entre.
pm