Tillidsfulde tundrafugle

KLUMME: En dag i starten af oktober. Det fantastiske efterårsvejr har lokket mange til Ølsemagle Revle: kondiløbere, hundeluftere, naturelskere. Lagunen bugner af fugle, men jeg vælger at gå ud på stranden.
8 hvide kugler triller rundt i vandkanten. En flok sandløbere! Små vadefugle, der for 2 måneder siden befandt sig på ynglepladsen højt oppe mod nord på den sibiriske tundra. De har hen over sommeren ikke set et menneske og er ikke særligt bange for mig.
Jeg sætter mig på hug og tager billeder af fuglene, der kommer stadigt tættere på i deres ivrige søgen efter tanglopper og andet kravl.
Priit! Flokken letter med et dæmpet fløjt. En kondiløber med en hund nærmer sig. Sandløberne flyver forbi mig og sætter sig på behørig afstand af hunden - i fuglenes øjne et farligt rovdyr.
Lidt længere henne på stranden står en familie og sopper. En gåsefamilie, altså. Hr. og fru Knortegås med deres 6 teenagere.
Ænderne og gæssene inde i lagunen er noget nervøse og letter på lang afstand, efter jagten er startet 1. september. Men knortegæssene kan jeg komme tæt på. De er fredede og er efter sommer-opholdet i ødemarken endnu ikke særligt skræmte over at se mennesker. Det kan måske ændre sig, hvis de bliver forstyrret tilstrækkeligt mange gange over de følgende uger.
Sandløberne og knortegæssene er mestre på langdistancen. Hvert år trækker de 1000'er af kilometre fra vinterkvarterene langs Europas og Asiens kyster til den træløse tundra i Sibirien. Der lægger de æg, får unger - og trækker tilbage igen! De rejser bare på nogle få sæsoner længere end de fleste mennesker gennem et helt liv. Tankevækkende.
En farefuld færd, hvor de er afhængige af, at der undervejs er føde og fred til at hvile. Mange af fuglenes pit stops er forsvundet gennem de seneste årtier. Strande er blevet bebyggede eller på anden måde ændret. Det undersøiske ålegræs, som er knortegåsens vigtigste føde her, er sparsomt på grund af forurening. Men imod alle odds klarer de sig og bestandene virker nogenlunde stabile.
Fremtiden for tundraens fugle er dog uvis. De stigende temperaturer i verden kan afgørende ændre deres levesteder.
Måske bliver det så varmt i Sibirien, at buske og træer indvandrer på tundraen sammen med rovdyr, som ikke har kunnet overleve det rå klima, der tidligere var. Så forsvinder ynglepladserne. På vores breddegrader kan stigende havniveau reducere fødeområder langs strandene.
Men alt det ændrer ikke ved, at det er sjovt at se andre levende skabninger tæt på. Sandløberne spæner nok stadig rundt på revlen.
Knortegæssene på Køge Sydstrand er måske ikke helt så tillidsfulde mere, og ligger måske mere til havs. Go for it!