Irsk, italiensk, dansk og en smule sjov i Musikhuset
Der bydes på en omgang blandede bolsjer i Musikhuset Esbjerg i den kommende tid, hvor man kommer godt rundt i Europa.
Onsdag den 29. oktober gælder det The Kilkenneys, der er Irlands nye internationale folk-stjerner. Gruppen væltede mere eller mindre Danmark på sidste års turné, og nu kan det esbjergensiske publikum se frem til endnu et brag med de irske drenge. Koncerten kan opleves i Teatersalen klokken 20.00.
To dage senere, nemlig fredag den 31. oktober, gæster stand-up komiker Carsten Bang Esbjerg og Musikhuset med sin nye forestilling "Dyret", der byder på overraskende detaljer og utæmmede spørgsmål. carsten Bang bevæger sig i showet mellem de to poler natur og kultur, mens han gennem sjove betragtninger forsøger at finde frem til menneskets sande åndelige udviklingsstadie. Teatersalen kl. 20.00.
Caroline og en klassiker
Caroline Hendersom slog allerede i 90'erne sit navn fast på den danske musikscene, men så sent som sidste år udgav hun cd'en ”Lonely House.”
Et værk som udelukkende bestod af Kurt Weill kompositioner. For Caroline Henderson var det en sand fornøjelse at fortolke Weills v musik og under indspilningen opstod hendes drøm om at visualisere musikken i en musik-teaterforestilling. Drømmen er nu virkelighed og hun er, i samarbejde med dramatiker Jesper Malmose, i fuld gang med at skrive historien til forestillingen ”In the house.” orestillingen kan opleves i Teatersalen lørdag den 1. november kl. 20.00.
Mandag den 3. november skal vi opleve både en romantisk og tragisk verden i Giacomo Puccinis, La Bohème, der måske er den mest beundrede opera i hele verden og en perfekt opera for alle aldre og alle typer publikum. Operaen handler dybest set om den svære kærlighed mellem syersken Mimi og digteren Rudolfo, der lever et hårdt liv sammen.
De valg, som de ulykkeligt elskende er tvunget til at tage, viser sig at være skæbnesvangre. Berømte opera-arier forenes med ung kærlighed i Paris. Forestillingen kan opleves i Koncertsalen kl. 20.00.