Fortsæt til indhold

Farvel til kørekort

61-årig måtte aflevere sit kørekort på stedet efter uheld på motorvej ved Kolding

Arkiv
Fred Jacobsen

En 61-årig mand fra Kastrup måtte i går vinke farvel til sit kørekort efter et uheld på motorvejen ved Kolding.
"Det kan man gøre, når bilisten ikke er i stand til at svare på spørgsmål om fædselsregler", fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding.

Manden fra Kastrup havde åbenbart ikke styr på reglerne, da han i går blev ramt af en lastbil på Den Sønderjyske Motorvej.
Ifølge politiet var manden standset i nødsporet ved en frakørselsrampe. Da han igen skulle svinge ud på det inderste spor på motorvejen, blev han ramt af en bagfrakommende lastbil.

Ingen kom noget til i forbindelse med uheldet. På stedet vurderede betjentene dog, at den 61-åriges kendskab til færdselsreglerne var så mangelfulde, at de bad ham aflevere kørekortet på stedet.
"Man kan sige ja til, at han dumpede i en lyn-teoriprøve på stedet", lyder det fra Poul Steffensen: