Søndagsåbent i NygadeHuset
Når NygadeHuset på søndag kl. 9.30, igen slår dørene op for børnefamilierne til SøndagsÅbent er der trylleri og magi på programmet.
Familieshowet ”Hokus Pokus”, er et underholdende show - for både store og små, hvor der bliver tryllet med alt lige fra toiletpapir over aviser til kortspil og mange andre ting. Undervejs garnerer tryllekunstner ChefMagic showet med en masse sjove ballondyr små historier/anekdoter fra et langt liv som tryllekunstner.
I de kreative workshops er der bl.a. flip-flap foldning, lysdryp, hjemmelavet modellervoks og selvfølgelig kan man også lave sin helt egen tryllestav eller hat.
I glasværkstedet hjælper glaskunstner Eva Steffensen børnene med at lave fine ting og sager i glas, vil du selv forsøge dig, betaler du kun for materialerne.
I den rytmiske workshop der er arrangeret af Aabenraa & Omegs Folkedansere, er der sang, dans og rytmik for de ca. 2-6 årige.
Caféen er åben og serverer brunch for børn og voksne.