Fortsæt til indhold

Morgentrafikken blev omdirigeret ved Gevninge

Arkiv
Arkiv

Onsdag morgen nærmere bestemt kl. 06.38 kørte en ambulance og politiet til et færdselsuheld på motorvejen i østgående retning, ved Hornsherredvej/Gevninge.
To personbiler var stødt sammen. Det viste sig, at en 60-årig kvinde fra Holbæk under kørsel med lav hastighed for sent opdagede, at trafikken foran hende var standset på grund af kødannelse. Hun påkørte derfor den forankørende personbil ført af en 42-årig kvinde fra Stenlille. Da ambulancepersonalet vurderede, at den 42-årige kunne have pådraget sig en skade i ryggen, blev motorvejen ”spærret” af hensyn til personredningsarbejdet og indtil flytning af de forulykkede køretøjer var sket.
Trafikken blev derfor ledt ad andre veje og forbi uheldsstedet via nødsporet indtil kl. ca. 0735, hvor uheldsstedet var ryddet. Den 60-årige slap uskadt fra uheldet, og der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet.