Venstre gjorde det samme i 2011
Venstre var selv med til at omkonstituere udvalg efter formandskup i 2011
En strid om formandsposter har tidligere medført en omkonstituering i Sønderborg byråd.
I 2011 blev Jesper Rosanes vippet af formandsposten for Seniorudvalget. I dette udvalg var flertalsgruppen med bl.a. Venstre og Fælleslisten kommet i mindretal, da Anita Kjøng-Rasmussen og Karen Damm havde forladt Fælleslisten for at blive løsgængere.
Flertalsgruppen reagerede ved at ændre udvalgsstrukturen, og derfor skulle der foretages en omkonstituering.
Kort tid efter var Jesper Rosanes igen formand - denne gang for sundhedsudvalget.
Ifølge Peter Hansen kan man dog ikke sammenligne de to sager.
"Allerede inden sagen, havde vi haft drøftelser om at ændre strukturen omkring senior og socialudvalget. I det nye tilfælde blive begrundelserne opfundet til lejligheden. Havde flertalsgruppen indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde og flyttet hjemmeplejen, hvis man ikke havde mistet flertalet i to udvalg? Det tror jeg ikke."