Fortsæt til indhold

Jitterbug Party Club i Solrød

Arkiv
Martin Rasmussen

JUBILÆUM: Der er garanti for fest og farver på Solrød Gl. Skole lørdag den 25. oktober. Her fejrer Jitterbug Party Club i Solrød nemlig 20 års jubilæum med en stor jubilæumsfest med masser af dans på programmet.
Klubben blev stiftet af en flok danseglade mennesker i slutningen af oktober 1994, og den er vokset noget siden dengang. Selv om der naturligvis har været stor udskiftning i medlemsskaren gennem årene, så ligger man i dag ret konstant omkring 130 medlemmer.
De mødes den sidste lørdag i hver måned i dansesæsonen, og der er stor opbakning omkring arrangementerne, hvor der hver gang deltager omkring 100 mennesker til dans på den gamle skole
Jubilæet omfatter en lang række aktiviteter og det fejres altså lørdag den 25. oktober. Her kan deltagerne blandt andet møde et verdensmesterpar i jitterbug. Læs mere på www.jitterbugpartyclub.dk.