Fortsæt til indhold

Stort navn fra sydstaterne gæster Tobakken

Arkiv
Arkiv

Hvor ofte er det lige, at et amerikansk sydstats rockband kommer forbi Esbjerg? Nej ikke særligt ofte, men tirsdag d. 4. november kl. 20.00 kan man opleve et rigtig godt ét af slagsen, når Blackberry Smoke fra Atlanta, Georgia i USA spiller deres eneste job i Danmark på deres "Fire In The Hole Tour 2014".
Blackberry Smoke er gået fra at være helte i hjemstaten Georgia til at være en spiller på den store amerikanske musikscene, hvor sydstatsrocken og roots/americana scenen oplever en opblomstring af de helt store i disse år. Bandets musik ligger i kølvandet på mastodonter som Lynyrd Skynyrd og Marshall Tucker Band, men inspirationen er også hentet fra ”outlaw countryen”, som man som "southerner" ikke kan undgå at være blevet præget af fra barnsben. Blackberry Smokes seneste album "The Whippoorwill" har for alvor sat skub I karrieren!
Det er blevet til turneer sammen med forbillederne i Lynyrd Skynyrd, med Marshall Tucker Band og ZZ TOP, og med mere end 250 gigs om året er det et fantastisk godt sammenspillet hold musikere, der vil give Danmark og dermed esbjergenserne en oplevelse, de sent vil glemme! Australske Massive spiller support på Europaturen.