Litteratursnakke i Tjæreborg og Bramming
Arkiv
I november måned inviterer Tjæreborg og Bramming Biblioteker traditionen tro til to aftener, hvor det gælder anmeldelser af romaner.
Der er "Booktalk" på Tjæreborg Bibliotek tirsdag 4. november og på Bramming Bibliotek tirsdag den 11. november. Personalet vil stå for at anmelde en række nyere titler og derudover titler, der fortjener en speciel opmærksomhed. Som deltager vil der også være mulighed for at anmelde sin egen yndlingsroman, så alt i alt vil der blive omtalt mange forskellige romaner.
Der er et mindre antal billetter til hver aften, og det er først til mølle princippet, der gælder. For nærmere oplysninger se hjemmesiden www.esbjergbibliotek.dk eller henvend dig direkte på et af bibliotekerne.