En voldelig afvisning
Arkiv
En mand på 21 år er kommet i problemer med loven på grund af et voldeligt optrin foran et pizzeria. Tilsyneladende valgte den unge mand sent om natten 12. maj 2013 i Jernbanegade at markere sig overfor en anden mand eller dreng på ulovlig vis. Episoden betyder, at han skal en tur for en dommer. Rettens papirer om sagen går ikke detaljeret til værks i forhold til at beskrive optrinnet skridt for skridt, men angiveligt skulle den 21-årige have skubbet den anden person. Sagen skal for retten mandag 27. oktober.