Fortsæt til indhold

Den historiske romans dronning på Koldinghus

Maria Helleberg præsenterer sin seneste roman "Leonora Christine"

Arkiv
Arkiv

Koldinghus får søndag den 2. november besøg af forfatteren Maria Helleberg. I en pressemeddelelse fra Koldinghus kaldes hun også for den historiske romans dronning.

Maria Helleberg besøger slottet om eftermiddagen for at præsentere sin nyeste historiske roman ”Leonora Christine”.
Det er fortællingen om Christian 4.s datter, der befandt sig bedst i magtens centrum, som spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn.

Leonora Christine er en selvstændig fortsættelse til romanen ”Kongens kvinder”, som Maria Helleberg præsenterede på Koldinghus i 2013.

58-årige Maria Helleberg har opnået stor gennemslagskraft med en række romaner, blandt andre Kærlighedsbarn (2002), Dronningeskolen (2004), Engelshjerte (2010), Kamma (2011) og Scenesat (2012).
Bogpræsentationen er gratis, når man har betalt entré til Koldinghus.