25 års jubilæum for lokalt kor
Mandhatten.dk fejrer et kvart århundrede med en koncert til og om kvinderne
Vokalensemblet MandHatten.dk fra Kolding fejrer i år 25 års jubilæum, og det markeres med koncerten ”Ain't she sweet”, der har kvinden som musikalsk omdrejningspunkt. Det sker når ensemblet onsdag den 29. oktober på Nicolai Scenen i Kolding.
De 13 mandlige sangere i MandHatten.dk har valgt, at deres jubilæumskoncert skal tilegnes noget af det, de sætter mest pris på i tilværelsen, nemlig kvinder, og derfor har de kaldt deres koncert ”Ain't she sweet” – hvilket også er titlen på et af de jazzede arrangementer, koret synger. I mere end 12 år har MandHatten.dk haft dirigent Jørgen Andersen i spidsen, og han oplever et kor, der er trofast som et sølvbryllupspar. Der er en meget stor stabilitet i gruppen. Faktisk har sangerne i gennemsnit været med i 11 et halvt år, og det ser Jørgen Andersen som et stort plus.
“Den stabilitet giver mulighed for, at koret kan udvikle sig musikalsk, udtryksmæssigt og klangligt. Det er sjovt, udfordrende og lærerigt, hver gang vi mødes,” siger han.
Ved jubilæumskoncerten giver MandHatten.dk prøver på sit program fra årene og synger blandt andet jazz, swing og rock samt verdensklange. Koncerten begynder 19.30, og koster 60 kroner.