Politiet advarer endnu en gang mod engelske asfaltarbejdere
De opererer stadig i Kolding-området
Ina Bjerregaard
Lokalpolitiet i Kolding advarer stadig om engelsktalende asfaltarbejdere, som for tiden kører omkring i området og tilbyder folk at lave asfaltarbejde. Og det af en meget ringe kvalitet.
"Bliver man antastet af dem, skal man endelig ringe 114 og anmelde det," opfordrer Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.
Det er ikke første gang de uautoriserede asfaltarbejdere turnerer i området. Det drejer sig formentlig om englændere eller irere.
Ifølge politiet overtræder asfaltarbejderne loven om dørsalg, som kan give bøder op til 5000 kroner.