Fortsæt til indhold

Nu bliver Porten til virkelighed

Et af de mest omdiskuterede projekter i Sønderborg er nu sat i gang

Arkiv
Mikkel Hansen

Med borgmester Erik Lauritzen som traktorfører blev det første spadestik til et af Sønderborgs mest omdisktuerede byggeprojekter sat i gang i sidste uge.
'Porten til Sønderborg' ved siden af Alssundbroen bliver i fremtiden hjemsted for en række virksomheder og forretninger.
Vejen til det første spadestik har været fyldt med milje- og kulturarvsklage klagesager samt en finanskrise.
"Vi har haft mange udfordringer med projektet. Vi begyndte i 2007 før finanskrisen med først et 21 etager højt tårn og siden et tårn på otte etager. Det er lidt parakdoksalt, at det vi ikke må bygge her, nu bliver til virkelighed til havnen," fortæller Hans Christian Jensen fra SIB Byggeri, der er en af parterne bag projektet.
Manglende interesse på grund af finanskrisen og indsigelser til diverse offentlige myndigheder betød dog, at projektet måtte laves om. Nu byder Porten på bygninger i op til 3,5 etagers højde. Ind

Mange vil bo i Porten

I sidste uge blev der taget spadestik til den første bygning. Det bliver en kontorejendom, der fra næste fra april næste år skal huse Novasols nye servicekontor. Investeringen i den ejendom er foretaget af erhvervsmanden Svend Aage Kjærs investeringsfirma Rikli.
"Jeg er glad for at være med til at realisere den første del af Porten, som er et spændende projekt. Jeg har investeret i ejendomme de sidste 15-20 år - de seneste år gennem firmaet RikLi, som er opkaldt efter mine piger, Rikke og Line," siger Svend Aage Kjær.
Der er altså indtil videre kun en lejer i området, men det vil ændre sig.
"Mange er interesserede i at købe, og vi forventer at lukke den næste aftale i næste måned," siger Hans Christian Jensen.
Der forhandles bl.a. med en dagligvarekæde, et selskab om et ubemandet benzinanlæg og lejere til et sundhedshus.
"Derudover forhandler vi med to virksomheder, der ønsker domicil ud til motorvejen. Det ene er en udenlandsk virksomhed, der vil bringe 60-80 arbejdspladser til byen," siger Hans Christian Jensen.

Svend Aage Kjær har skudt penge i Portens første ejendom.

Vi bliver stolte

Sønderborgs borgmester Erik Laurtizen (A) glæder sig over den store interesse i projektet og erkender, at det har været en langtrukken proces:
"Det er nok det mest gennembearbejdede område i Sønderborg. Det er sjældent, at jeg har ondt af Peter Hansen, men det har jeg i dette tilfælde," sagde borgmesteren med et smil.
Peter Hansen (V) var formand for teknik- og miljøudvalget, der lokalplanen for området skulle udarbejdes.
Erik Laurtizen har også store roser til bagmændene bag Porten.
"De har den samme indstilling, der har givet Sønderborg Alsion, Borgen og motorvejen. Det kan godt være, at vi har tabt nogle slag på det sidste, men vi ser stadig lyst på fremtiden. Jeg er sikker på, at vi alle bliver stolte, når vi kører forbi Porten i fremtiden," siger Erik Laurtizen.