Fortsæt til indhold

- Vi er glade for hvert et point

FCR-træner om opgøret mod Brønshøj

Arkiv
Arkiv

Efter kampen mod Brønshøj var FCRs cheftræner Anders Theil ikke tilfreds med sit hold.
Han mente ikke, at truppen fra Rådmandshaven havde spillet fodbold på det niveau, man havde kunnet forvente i et sådan opgør.
En af hans største anker var, at FCR endte i situationer, hvor holdet faldt tilbage på lange afleveringer, hvilket, træneren følte, var en taktik, der gav Brønshøj for mange chancer.
Før kampen havde Anders Theil sagt, at hjemmeholdet skulle sætte gæsterne på plads med en overlegen fysik, men med de lange bolde, syntes han ikke, det lod sig gøre i tilstrækkelig grad.
Dog var han ikke helt uden forståelse for FCRs spil.
- Der er blevet gjort rigtig meget for at holde banen i god stand, men med al den regn, der er faldet på det sidste, blev den hurtigt revet op og svær at spille på.
- Dermed blev det svært at lave den slags tætte dueller, jeg ønskede, fortæller cheftræneren.

Bedre end ingenting

Ifølge Anders Theil var der bare ikke meget, som lykkedes i fredagens opgør.
Cheftrænerens dom var, at begge hold manglede det organisatoriske overblik, der kunne have gjort dem skarpe nok til at få bolden i mål.
Alt i alt kan Anders Theil dog også se lyspunkter i resultatet.
- Nogle gange må man bare acceptere, at der kommer kampe, der ender sådan her, siger han og fortsætter:
- Desuden er vi på nuværende tidspunkt taknemmelige for alle de point, vi kan få, selvom vi selvfølgelig gerne have set, at kampen havde fået et andet udfald.
hw