Fortsæt til indhold

Kunstskolen Rammen udstiller på Køge Rådhus

Arkiv
Arkiv

UDSTILLING: Kunstskolen Rammen udstiller i juni på Køge Rådhus. Alle skolens elever har arbejdet med temaet ”BYEN”, og det er der kommet en rigtig spændende udstilling ud af.
Der er bygninger i alle former og farver, der er køretøjer og vejskilte etc. Det er en udstilling der giver plads til fordybelse og til at gå på opdagelse.
Kunstskolen Rammen har elever med fysiske eller psykiske udfordringer, og som alle har en kreativ åre.
- Skolen har to linjer en kunst og en grafisk og der arbejdes dels i afdelingerne dels på tværs, og der sker noget spændende i fællesopgaverne, hvor eleverne arbejder sammen på en anden måde. Vi er stolte af at udstille i Køge, og håber at vi på sigt kan benytte os af at udstille lokalt, siger Charlotte Chabert, leder af Kunstskolen Rammen.
Udstillingen kan ses hele juni.