Fortsæt til indhold

SønderjyskE trak favoritdræbere

Varde har tidligere gjort det af med stærke ligahold. Nu har SønderjyskE trukket vestjydernme i DBU Pokalen

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Fredag blev der trukket lod til fjerde runde af DBU-pokalen, hvor de lyseblå løver var i bowlen efter en sejr over AGF i tredje runde. Flere Superliga-hold kunne vente i ottendedelsfinalen, men i stedet er der lagt op til et lokalt opgør.
SønderjyskE har nemlig trukket Varde IF, der således venter i en udekamp.
Modstanderen huskes især for det sensationelle møde med Brøndby IF for et par år tilbage, hvor holdet sendte den traditionsrige klub ud i pokal-mørket.

Trods en på papiret fornuftig lodtrækning er der altså lagt op til spænding og intensitet, når de to hold mødes. Kampene i fjerde runde afvikles mellem den 2.-4. december.