Fortsæt til indhold

Tyve plankede Netto

Arkiv
Arkiv

Tre tyve plankede natten til fredag plankeværket ind til Netto i Osted for derefter at stikke af med pant fra butikken. Tyvene fik fat i omkring seks sække med pantdåser, 60 kvartpaller i plastic og tre rammer Tuborg med indhold. Tyvene blev filmet under indbruddet, og optagelsen er overrakt til ordensmagten. Det er fjerde gang i oktober, at Netto-butikken er udsat for panttyveri. Alle gangene er tyvene blevet optaget på video. Politiet ved endnu ikke, om det er de samme tre gerningsmænd, der stjæler panten fra butikken, men undersøger i øjeblikket om der er sammenhæng i sagerne.