Jeg savner Claus Toksvig
Jeg indrømmer blankt, at jeg kan være trykket af alderen, men jeg savner Claus Toksvig! Han døde for 26 år siden og efterlod sig et tomrum i radioen og på tv. Blandt hans fornemme indsatser var dækningen af månelandingen i 1969. Den journalistiske gåsehud melder sig også, når jeg på Youtube ser giganten Walter Cronkite rapportere på CBS om drabet på præsident Kennedy i Dallas – eller når jeg ser andre af Cronkites indslag. Cronkite havde ligesom Toksvig evnerne til at optræde som en autoritet, der mestrede sit medie, herunder også den sproglige elegance. Mediefolk med integritet og med formidling af deres stof som den fornemste opgave.
Effektjageriet
Hvad har det med Roskilde at gøre? En hel del. For midt i de mange krisetegn, som medierne, herunder de to statsmedier TV2 og DR i mine øjne udviser, har den lokale journalistik en opgave i at være med til at holde formidlingens fane højt. Mit gamle fag, journalistikken, er – sagt i en positivt ironisk tone – begunstiget af at have så mange eksempler på kiks og koks, at der er meget at blive klogere af. De lokale medier over hele landet kan være med til at fastholde ordentligheden, fokuseringen på kvalitetsjournalistik og fravalget af effektjageriet.
Snakkeradio
Danmarks Radio satser på at forvandle P1 Morgen til indholdsløs snakkeradio. Det behøver de ikke. Der er allerede rigeligt på de andre kanaler. Forleden kunne man for eksempel overvære, hvordan de to morgenværter underholdt lytterne med omfanget af deres private dyrehold og senere, at den kvindelige og noget uprøvede vært oplyste, at dét, hun citerede fra Berlingske – det havde hun ikke helt læst. Det havde hun nu ikke behøvet at gøre opmærksom på. Manglen på relevans i det første indslag og ubehjælpsomheden i det andet var indlysende. Man kunne så have håbet, at Radio 24Syv ville blive et alternativ til P1, men også her sejler fladen rundt i ligegyldigheder og studentikost pjat, en gang imellem serveret af en vært, der lyder som om, han har indhaleret indholdet af en brintballon, sekunder før han går til mikrofonen. Det er OK, at han har en elendig stemme, men hvad pokker laver han på en radiostation?
Dræbermyggen
DR’s såkaldte nyhedsflagskib – 21 Søndag – blander underholdning og formidling til en trist cocktail. For nylig forsøgte de med dramatisk stemningsmusik at skræmme det halve Greve fra vid og sans, fordi en dræbermyg havde meldt sin ankomst i et vandhul i Roskildes østlige nabokommune. DR måtte gå bodsgang og erkende, at de havde mistet grebet om styrepinden. Jeg synes, det sker for ofte, og jeg håber, at det medie, som borgerne er tvangsindlagt til at betale til, besinder sig og vender tilbage lidt højere idealer end at levere underholdningspræget nyhedsformidling.
Breaking News
Vi mangler kvalitetsjournalistik, og hvem siger, at den ikke kan få vinger på de lokale og regionale medier. Meget af den er der i forvejen. Jeg smiler ganske vist, når min gamle avis lægger Breaking News bjælken på sn.dk, og jeg funderer over, hvor mange af læserne der bliver animeret til at læse mere, fordi Dagbladet leger CNN. Men tilbage står trods alt, at det er de lokale medier, der tager de debatter op, som (også) har betydning for vores hverdag. Væsentlige historier om erhvervsudvikling, tiltrængte forbedringer af skolevæsenet, bankkrak, skred i offentlige budgetter, kulturelle satsninger, ældreomsorg og en værdig modtagelse af flygtninge fra lande i krig. De lokale medier kan ikke overleve, hvis de satser på effektjageriet. De har heldigvis heller ikke råd til det, sådan som de velpolstrede licensmedier tillader sig at gøre. Og skulle nogen så tro, at jeg går rundt med den opfattelse, at DR og TV2 ikke har dygtige journalister, så lad mig runde af med at konstatere, at jeg ikke lider af den vildfarelse. Listen over begavede medarbejdere er lang. Min pointe er blot, at de bliver kvalt i underholdningens og dumhedens navn. Rødt citat ”For midt i de mange krisetegn, som medierne, herunder de to statsmedier TV2 og DR i mine øjne udviser, har den lokale journalistik en opgave i at være med til at holde formidlingens fane højt.”