Kælderindbrud minder om hinanden
Jeppe Rafn
Lokalpolitiet i Vejle har det seneste døgn fået fire anmeldelser om indbrud. To af dem minder meget om og er foregået så tæt på hinanden, at politiet tror, gerningsmanden er den samme. Det gælder indbrud på Stampesvej og Nielsskousvej i Vejle, hvor der begge steder er brudt en kælderdør op. Det ene sted er der stjålet computerudstyr.
Det tredje indbrud er sket i en villa på Grejsdalsvej.. Her er terrassedøren brudt op, og der er stjålet penge. Endelig gik det også ud over kontorer i Sct. Maria bygningen i Vejle midtby. Her er der blevet sparket døre op til flere kontorer. Udbyttet er ukendt.