Kært barn får fælles navn
Kært barn har mange navne.
Sådan har det været for de seks EDC butikker i Trekantområdet, der alle ejes af Johannes Andersen. Han startede for 10 år siden EDC Luxbo i Fredericia.
I uge 43 skifter alle butikkerne navn til EDC Domus. Navnet Domus stammer fra det gamle romerrige og betyder hus og bolig på latinsk.
"Senere i romertiden bruges Domus også for betegnelse for familie og husstand. Det er svært at finde et fælles navn, som rammer bedre plet i forhold til det, vi beskæftiger os med," siger Johannes Andersen.
Butikker ligger i Fredericia, Vejle, Kolding, Middelfart, Børkop og Brejning.
"Nu hvor alle butikker ligger i hjertet af Trekantområdet, tror vi også, at vi kan opnå flere synergier. Det faktum at folk kan sætte deres bolig til salg i 5 butikker og alene betale et salær er unikt, og noget som efterspørges mere og mere af vores kunder," siger Johannes Andersen.