Foredrag om en krigstid
Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har fået Poul Berrig fra Kongeåmuseet til at berette om begivenheder på Koldingegnen under 1. Verdenskrig
Danmark var neutral under krigen 1914-18, men der var episoder, hvor freden i Danmark var på spil, men heldigvis blev forløbet som vi kender. Krigen gav dog travlhed på egnen, ligesom den skabte et økonomisk opsving i hele Danmark.
Nerverne var somme tider uden på frakken blandt grænsebevogtningsmandskaberne på begge sider af grænsen. Ikke mindst i Vamdrup var der travlt på grund af krigen. Ved krigens slutning befandt der sig flere journalister i Vamdrup, fordi det var her, man kunne skaffe friske nyheder fra det sydlige udland.
Poul Berrig vil give et kalejdoskopisk indblik i tidens begivenheder.
Det er onsdag 5. november 2014, kl. 19.00 i Kolding Uddannelses Center, Ågade 27, 6000 Kolding.