Sund fornuft og godt købmandsskab

Hos Rema 1000 er begrænsning af madspild både sund fornuft og godt købmandsskab. Det ved købmand Charlotte Nielsen alt om. Hun har været købmand hos Rema 1000 i snart 14 år, og har været med helt fra starten i 2008, hvor Rema-butikkerne for alvor satte madspild på dagsordenen.
“Vi sælger alt vores frugt og grønt med styk-pris, ligesom vores rodfrugter betales efter vægt. Det kan lyde som småting, men det er noget, der gør en forskel. Vi kender det jo alle. Hvis hvidkål sælges til en ti'er, så tager vi jo allesammen det største hvidkål, selvom vi kun skal bruge en lille smule. Men hvis du betaler præcis for det, du får, så vælger man mere efter, hvad man har behov for”, forklarer Charlotte Nielsen.
På den måde undgår man, at vi skal smide en masse overskudsmad ud, der ligger og bliver for gammelt i køleskabet. Så kunderne er glade. Og glade kunder giver loyale kunder, som er en god forretning for Rema 1000. Men det stopper ikke her.
“Det er jo også en god forretning for landmanden. Han skal ikke kassere de små kål længere. Nu kan det hele sælges”, forklarer Charlotte Nielsen videre.
Butikken i Rugkobbelcenteret har helt faste rutiner for at mindske madspildet.
“Vi går varene igennem hver eneste dag. Og er der et par dage tilbage af holdbarheden, så sætter vi prisen kraftigt ned. Så kan kunderne få varene billigt, og vi mindsker spildet - det er godt for alle”.
Der bor rigtig mange singler i Danmark, som ofte bliver tvunget til at købe store mængder mad, fordi der ofte er storkøb eller mængderabat. Det ser man heller ikke i Rema 1000-butikkerne.
“Vi laver forskellige pakkestørrelser på f.eks. kød. Men du kommer ikke til at betale mere af den grund. Prisen er forholdsmæssigt den samme, om der er to koteletter i pakken, eller der er ti”.
Lovgivningen halter
Charlotte Nielsen er dog stadig ikke helt tilfreds. Hun så gerne, at det var muligt at forære varer, der var udløbet på datoen, væk til velgørende organisationer. Men selvom de gode hensigter er der, så er lovgivningen stram.
“Hvis f.eks. kaffe, konserves eller andre tørvarer er udløbet på datoen, betyder det jo ikke, at tingene ikke kan spises. Men vi må ikke forære tingene væk. Vi skal smide det i containeren”, fortæller Charlotte Nielsen.
“Jeg vil sige det sådan. Vi har et samarbejde med organisationer, vi ringer til, så de kan hente de ting, der er gået på datoen. Jeg ville bare ønske, at jeg ikke behøvede at sætte varene ud i containeren først. Jeg synes, det er vildt uhygiejnisk. Men det skal jeg, hvis jeg skal følge lovgivningen”, slutter Charlotte Nielsen.