Hærværk på Brændkjærskolen
Af Anne Andersen
En beboer i nærheden opdagede omkring klokken 22.50 onsdag aften, at der kom nogle høje bankelyde fra skolens område:
"Klokken 23.05 gik der en alarm, og da patruljen kom frem, kunne de konstatere, at der var smadret et stort ovenlysvindue", fortæller Poul Steffensen fra Lokalpolitiet i Kolding.
Politiet formoder, at det var hensigten at komme ind på skolen, men det lykkedes altså "kun" for gerningsmændene at gøre hærværk mod skolen.