Tyv gemte og glemte tyvekosterne i en busk
Fred Jacobsen
Der har været bud efter folks haveredskaber de seneste dage.
Lokalpolitiet i Kolding har registreret at par indsbrud i udhuse og garager, hvor der er forsøgt og gennemført tyverier af haveredskaber.
I det ene tilfælde - i et udhus på Grønningen ved Legeparken - gik det knap så godt: Efter at have brudt hængelåsen op til et skur, blev der fjernet haveredskaber og benzin. Tyven gemte herefter tyvekosterne i en busk i nærheden - og glemte dem åbenbart også. I hvert fald er både haveredskaber og benzin fundet og er igen hos den rette ejer.
Sådan var det ikke efter et indbrud på Borgergade i Jordrup. Her blev døren til et udhus brudt op, hvorefter tyven eller tyvene ifølge lokalpolitiet i Kolding kunne tage nogle haveredskaber med sig.