Fortsæt til indhold

Gør op med ugideligheden i det nye år

For mange markerer årsskiftet en ny start. Benyt lejligheden til at gøre op med ugideligheden hjemme på sofaen, og kom i stedet ud blandt andre

Arkiv
Arkiv

Gevinsten ved at være aktiv er både vitaminer til hjernen og friske pust til kroppen.
Om man vælger at gå til slægtsforskningen på skolen mandag aften eller til indefodbold i idrætshallen tirsdag aften, vil man opleve en herlig fornemmelse af at ”være med”. Mens man motionerer hjerne, krop eller begge dele, er der ikke tid til at tænke på hverdagens små problemer.
Prøv eventuelt at tilmelde dig et fag, du overhovedet ikke har forstand på.
En total ny og kreativ verden åbner sig måske, hvis du for eksempel begynder at dyrke akvarelmaling.

Mød andre

Her er ingen for ”ny” eller for ”talentløs” eller for ”uprøvet”.
Det er jo netop ideen i aftenskolerne, at her kommer man af egen fri vilje, og man er fri for at skulle bevise sin kunnen ved eksamener.
En afgørende gevinst ved at være med på hold sammen med andre er ”det sociale”. Masser af kontakter og venskaber er skabt via danskernes tradition for at mødes til idræt og på aftenskoler i løbet af efter-året og vinteren.
Derfor: Gør noget aktivt ved ugideligheden og se at få tilmeldt dig et eller måske flere af de tilbud, der aktivt udfylder vores fritid.