Jazzeftermiddag på Risbjerggård
"Six Foot Stompers", et herligt dansk jazzband med international erfaring
"SIX FOOT STOMPERS", hvis historie går tilbage til 1991, hvor seks musikere med en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik, skifflemusik, rockmusik samt Dansk, Irsk og Skotsk folkemusik, blev enige om at "stampe" et traditionelt jazz-band i gang. Siden er det gået stærkt. Orkestret har bl.a. deltaget i de to store Københavnske jazzfestvals, "Swinging Copenhagen" samt "Copenhagen Jazz Festival". Internationalt har orkestret turneret i Sverige og Grønland, deltaget i Festivals i Polen, Tyskland og Italien samt ikke mindst i "French Quarter Festival" og "Fritzel's Jazz-renuion" i New Orleans, USA. Sidste år optrådte de med stor succes på Europas største jazzfestival i Dresden i Tyskland. Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver. Repertoiret er bredt, og indeholder, ud over kendte jazz- og swingnumrer, evergreens samt andre melodier, der knytter sig til særlige lejligheder. Alt i alt et orkester der spiller glad swinging traditionel jazz. Bandets medlemmer er: Mogens Eghjort, trompet, Jens Brandt, klarinet, Søren Munk, trombone og vocal., Torben Junker Larsen, banjo, Keld Reenberg, bas og Jørgen Kureer, trommer. -Man kan også bestille mad til denne dag senest torsdagen før jazzdagen på tlf 36495854, oplyser Hvidovre Jazzklubs formand Jytte Møller. - Vi håber at se mange til en dans denne dag og vi har også dejlig kaffe og hjemmebagt kage. Entreèn erlægges ved indgangen, for medlemmer kr 50,- og gæster kr 85.-.