Ulovlig turist på tyvetogt
Arkiv
Selvom han havde forbud mod at rejse ind i Danmark, valgte en 24-årig af ukendt nationalitet tilsyneladende alligevel at krydse ind i landet for at begå kriminalitet. Den 24-årige er anklaget for en længere række indbrud, hvor to af dem gik udover boliger i Gadstrup 1. og 2. september. Manden skulle have brudt ind i flere villaer og stjålet ting som smykker og kontanter. Desuden er den 24-årige anklaget for at have brugt et falsk navn, da politiet fangede ham. Sagen skal for retten tirsdag 28. oktober.