Fortsæt til indhold

Ungdomslandsholdet fik sølv

Hvidovretalentet Mathias Spendrup Petersen fik guld

Arkiv
Arkiv

- De unge danske volley-løver havde hele to spillere med fra Hvidovre/Køge samarbejdet, hvor unge talenter trives. Simon Boye Jørgensen og Mathias Spendrup Petersen, der var holdets anfører, oplyser Christina Lambach fra klubben. - Holdet blev rost til skyerne af landstræneren, der særligt fremhævede tre ting: Serv, hvor holdet var rigtigt stærkt servende igennem turneringen og samtidig været det hold, som havde det højeste servetryk. Modtagningen, hvor holdet var begunstiget af en række fremragende modtagningsspecialister. Naturligvis var der enkelte modtagningsfejl, men de var virkelig få, og derfor fik hæveren gode vilkår. Endelig blok/forsvaret, hvor holdet præsterede et rigtigt godt blokadeniveau med stabile og tætte blokader, der skabte grundlag for mange gode forsvarsaktioner...

En særlig gulddreng

- Ungdomslandsholdet fik meget ros, også fordi holdet fungerede som en homogen gruppe og en velfungerende “flok” med en god fleksibilitet i forhold til hinanden. Dog var der nogen, som strålede ekstra meget i kampene. Herunder Mathias Spendrup Pedersen, der blev én af de udvalgte spillere, som valgtes til turneringens “Dream Team” eller rettere “Super 7”, som var de syv spillere, der sammen ville udgøre det absolut bedste hold... - Mathias Spendrup Petersen blev kåret til Super 7 som én af de to bedste kantspillere i turneringen. Og selv om han er meget ung, rundede han sin ungdomslandskamp nr. 31 og kom derved i et særligt eksklusivt selvskab af herreungdomsspillere. I Danmark er der kun er 10 spillere, som er noteret for mere end 30 ungdomslandsholdskampe...

I ligaen til hverdag

Til hverdag træner Mathias Spendrup Petersen med Hvidovres Ligahold, der i weekenden godt nok ikke kvalificerede sig videre i de Nordiske klubmesterskaber, men dog slog Middelfart, der sidste år var ligaens nr. 2. En flot præstation, der tegner godt for hjemmekampen i Friheden den 16. november.