Fortsæt til indhold

Tre mænd efterlyses efter væbnet røveriforsøg

Arkiv
Arkiv

RØVERI: Torsdag aften kl. 20.41 trængte tre maskerede mænd ind i Fakta i Greve Midtby Center.
Her rettede de henvendelse ved kassen, hvor de med knive ville true personalet til at udlevere penge.
De tre, havde tilsyneladende ikke planlagt røveriet grundigt nok, for forretningen var udstyret med et lukket betalingssystem, og personalet havde derfor ikke adgang til pengene i kassen.
Tydeligt irriterede forlod de tre røvere herefter forretningen i løb – og tomhændet.
De tre løb ud af forretningen og ud af centerets vestlige udgang, hvor de formentlig kørte fra stedet på knallert.
De tre beskrives som: Person A: Spinkel til almindelig af bygning, iført blå hættejakke med hvidt mærke i nakken. Havde derudover blå cowboybukser på, anvendte handsker og havde en kniv i sin højre hånd. Hætten var trukket op over hovedet.
Person B beskrives som almindelig af bygning, ca.180 cm høj, iført grøn hættetrøje med hætten trukket op over hovedet. Der sås hvide snører i hætten ligesom der midt på maven sås en større, hvid cirkellignende figur, samt mørke bukser. Han var umiddelbart iført solbriller, og havde handsker på. I hans højre hånd bar han en kniv eller lignende.
Person C spinkel til almindelig af bygning, ca 180 cm. høj, iført sort hættetrøje med Adidas påtrykt på maven, samt sorte Adidas joggingbukser med hvide striber langs siden. Hætten var trukket op over hovedet og gerningsmanden havde handsker på.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set røveriet eller gerningsmændene, efter at de forlod centret. Ring 114.
pm