Fortsæt til indhold

Det er ikke super motiverende

Kommunen bruger en million kroner på udvikling af 27 skoleledere. Samtidig arbejder man på at skære i antallet af dem

Arkiv
Louise Ritter

Esbjerg Kommunes 27 skoleledere skal have udviklet deres kompetencer og klædes på til at lede fremtidens folkeskole. Udgift: En million kroner sponsoreret af A. P. Møller Fonden.
I en tid hvor de positive historier ikke just vælter ud fra de kommunale skoler, er den melding særdeles positiv læsning. I hvert fald ved første øjekast. For samtidig med meldingen om den forestående udvikling af skolelederne, arbejdes der bag rådhusmurene på et oplæg om en helt ny ledelsesstruktur på Esbjerg Kommunes skoler - en struktur der gør op med traditionen om, at hver skole har sin leder.
“Det er korrekt, at vi arbejder på et oplæg, der forelægges politikerne i efteråret om en anderledes ledelsesstruktur på skolerne. I stedet for en leder på hver matrikel, taler vi om områdeledelse med én fælles leder i hvert område,” fortæller Esbjerg Kommunes skolechef, Henrik Schou, der ser to store gevinster ved den model.
“Der er naturligvis dels en økonomisk besparelse i det, hvis antallet af ledere reduceres, men det er også en mulighed for at målrette nogle bedre. Som det er i dag har vi 27 skoleledere, der i meget vid udstrækning løser de samme opgaver - bare hvert deres sted,” siger Henrik Schou, der med den nylige konstituering af viceskoleleder Carsten Thyrsting som skoleder på Nordre Skole i Bramming har understreget, at der med stor sikkerhed er markante ledelsesændringer på vej.
Efter at Nordre Skoles hidtidige leder, Jon Sønderby, opsagde sin stilling, ønsker man ikke at ansætte en ny permanent leder med den begrundelse, at der er - ikke nærmere specificeret - ændringer på vej.

En ny dag i morgen

Samtidig med udsigten til ledelsesændringer og reducering af skolelederstillinger kan Esbjerg Kommunes nuværende 27 skoleledere - hvis muligt - altså glæde sig over at A. P. Møller Fonden har doneret 938.000 kroner til udvikling af deres kompetencer så de på bedst mulig vis kan lede fremtidens folkeskole.
“Jeg medgiver, at det måske ikke er super motiverende at vide, at der kan ske forandringer inden for overskuelig tid, som kan påvirke det hele, men som ledere får vi løn for at udføre et stykke arbejde. Det er vilkårene, og det ved alle,” siger Henrik Schou.
Som skolechef i Esbjerg Kommune er Henrik Schou en travl mand med fingeren på den heftigt bankende puls, der i disse måneder slår ude på folkeskolerne. Om godt en måned ringer det ind til skoleår nummer ét efter den nye folkeskolereform, og overalt er skoleledere under stort pres for at få alle ender til at mødes samtidig med at de også i vid udstrækning skal tackle deres medarbejderes usikkerhed og spørgsmål til det, der venter efter ferien.
Skolelederne er med andre ord under et hårdt pres - et pres der næppe bliver lettere at håndtere ved udsigten til, at en større del af lederne måske ikke har deres job om et år.
“Men vi er nødt til hele tiden at arbejde som om, der er en dag igen i morgen. Vi lever i et politisk styret system, hvor ting tager tid, og vi kan ikke vente med at igangsætte udvikling. Vi er nødt til at tage fat selv om tingene måske ser anderledes ud om et år,” siger Henrik Schou til Lokalavisen Esbjerg.